Har du overvejet 10. klasse på Forberedelsesskolen i Randers?
Faglig 10. klasse med musik og adventure!
Temafag og valgfag, hvor du bliver udfordret!
I Forberedelsesskolens 10. klasse vægtes det sociale miljø højt. Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at yde dit bedste både socialt og fagligt. Eleverne kommer fra forskellige skoler, så du er med til at starte en helt ny klasse.
På Forberedelsesskolen har vi et stærkt musikmiljø. Der synges og spilles til morgensang om fredagen, der er musik og sammenspilshold på alle årgange, over halvdelen af skolens elever går til frivillig musikundervisning, og hvert år deltager vi med flere bands på Værket til "Musik & Teaterdag".
I skoleåret 2014/15 oprettede vi faget sport/adventure, hvor du får i fællesskabet får mulighed for at flytte personlige grænser og kaste dig ud i nye eventyr. Hos os giver vi dig mulighed for at udfordre dig selv på nye spændende og anderledes måder - til vands, til lands og i luften.
Intensiv undervisning
Forberedelsesskolen er kendt for at være en skole, hvor det faglige niveau er meget højt. Vi er samtidig en lille skole med tæt kontakt mellem alle, der går på skolen.
Den daglige undervisning varetages af højt kvalificerede lærere. I 10. klasse på udvidet niveau i dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi.
IT integreres i den daglige undervisning.Eleverne skal selv medbringe egen computer..jpg)
Valgfag
Vi kan tilbyde en 10. klasse, hvor du får mulighed for at vælge et af følgende valgfag:
1. Sport-Adventure
- Få skræddersyet din egen personlige træningsplan af erfaren elitetræner
- Få dykkercertifikat
- Mærk suset på klatrevæggen
2. Musik
- Spille i band
- Synge - både enstemmigt og flerstemmigt
- Træne ørene både med lidt teori og hørelære.
Endvidere er der mulighed for mod ekstrabetaling at dygtiggøre dig på et instrument - du bliver undervist på det instrument, der er dit:
- klaver, guitar, bas, sang eller trommer
Temadage/tematimer
Der vil blive arrangeret forskellige temadage. Det kan være ture ud af huset eller faglige forløb på skolen.
Det giver mulighed for at gå i dybden med emner og styrker klassen socialt.
I tematimerne arbejdes der med samfundsrettede emner.
Studietur
Hvert år tager vi på studietur i ca. 5 dage. Turen ligger som regel i september, og de sidste år har vi bl. a. været i Tjekkiet (Prag), Paris og Berlin.
Brobygning
Som en del af processen med at afklare hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge efter 10.klasse, har vi på skolen et brobygningsprojekt. Det betyder, at du i to uger skal deltage i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på en ungdomsuddannelse.
Indmeldelse
Ved henvendelse til skolens kontor er det muligt at blive skrevet på venteliste til 10. klasse. Efter samtale med klasselæreren og skolelederen er der mulighed for optagelse i klassen.
Ved indmeldelse betales et administrationsgebyr på 500 kr. Desuden betales 2 mdrs skolepenge forud. Når pengene er betalt er pladsen sikret. Ved frafald refunderes skolepengene ikke.
1. august betales studieturen (2-3000 kr). For de elever der har valgt sport/adventure betales 1800 kr pr 1. september.
Disse to måneder er der ingen udgifter til skolepenge, da de betalingen for disse to måneder allerede er sket ved optagelsen.
Målsætning for vores 10. klasse
Det betyder, at du skal bruge 10. kl. til at finde ud af, hvad du virkelig VIL og ikke bare lade dig styre af, hvad du umiddelbart har lyst til!
Undervisningstimer 
Fag |
Timetal |
Dansk |
8 timer |
Matematik |
6 timer |
Engelsk |
4 timer |
Tysk |
4 timer |
Fysik og kemi |
3 timer |
Tematimer |
4 timer |
Studietid m. lærer |
1 time |
Musik og sammenspil (valgfag)/ sport og adventure |
3 timer |